Pædagogisk læreplan

Birkelys pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores værdigrundlag og i Dagtilbudslovens § 7 og § 8, og bygger dermed på et grundlag omhandlende at fremme børns trivsel, læring, sundhed, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende og hvor der prioriteres et fokus på børns medbestemmelse, medansvar samt forståelse for og oplevelse med og af demokrati.

Birkelys pædagogiske læreplan finder du nedenfor.

1. Pædagogisk profil

Birkely er placeret i Vallensbæk Nord og er en del af Distrikt Nord, som består af Pilehave- skolen og SFO, daginstitutionerne Syvhøjvænge, Piletræet og Løkkebo. Birkely er beliggende tæt på Albertslund Centrum med gode offentlige transportmuligheder, butikker samt bibliotek.

Birkely består af 4 stuer hvoraf de 3 er fuldintegrerede stuer med ca. 12 børnehavebørn og ca. 6 vuggestuebørn på hver stue. Til hver af disse stuer er der tilknyttet 2 pædagoger og 2 medhjælpere. Den sidste stue er en specialgruppe med 6 børn og 3 pædagoger.

Vi tager i vores pædagogiske praksis udgangspunkt i vores overordnede målsætninger. I Birkely skal vi skabe tryghed for børnene. Dette gør vi ved, at de voksne, der er omkring børnene, er støttende og ved at være børnenes sikkerhedsnet. Vi skal være troværdige og mene det vi siger. Vi skal give synlige rammer og regler og tage børnene alvorligt, både når de er glade, og når de er kede af det. Vi prøver at være anerkendende i vores kommunikation med børnene, så de føler sig trygge og forstået, hvilket er med til at højne deres selvværd, så de er klar til at møde udfordringer på en god måde. Vi skal have opmærksomhed på børnefæl- lesskaberne og sikre, at alle børn er en del af et fællesskab.

Vores mål er at skabe sociale kompetencer hos børnene, hjælpsomhed, omsorg, opmærksomhed samt det at kunne udsætte egne behov. Dette er nogle af de kompetencer, som vi mener, der er vigtige at have med sig fra børnehaven videre i livet.

Vi mener, at man lærer bedst i relationen til og i interaktionen med andre mennesker, og vi tror på, at relationen mellem mennesker er en forudsætning for al læring og udvikling.

Fuldintegrerede stuer
I Birkely arbejder vi med fuldintegrerede stuer, hvor børnene er fra 0-6 år. Vi har gennem årene fået stor erfaring i at arbejde på denne måde, og vi kan se mange fordele ved denne metode. De værdier, vi oplever ved at være fuldintegreret, er, at vi får et utroligt godt kend- skab til barnet og dets familie, da vi er de samme voksne, som har barnet og familien fra barnet starter i Birkely, og til barnet skal i skole som 6-årig. Det er med til at styrke vores forældresamarbejde og giver tryghed for familierne. Fordele for børnene er, at børnekulturen har lettere ved at blive opbygget, da kulturen bliver givet videre fra store til små og omvendt. Fuldintegration er med til at skabe tolerance i forhold til andre mennesker.

De helt små børn har brug for masser af omsorg og kontakt. Dette får de af de voksne på stuen. Men det lille barn vil også få masser af opmærksomhed og hjælp fra de større børn. Vuggestuebørnene spejler sig i og efterligner de større børns leg. Mellembørnene oplever at kunne være ”små”, når de føler sig sådan og kan i andre situationer være ”de store”. Storgruppebørnene oplever en personlig succes ved at få tildelt ansvar og flere valgmuligheder. De lærer fra sig til de små og bliver set op til af de mindre børn.

Vi har børnene i mange år, og de undgår dermed skiftet fra dagpleje/vuggestue til børnehave.

Vi er et lille hus, så for at tilgodese alle aldersgrupper og deres aldersmæssige behov arbejder vi også på tværs af alle 4 stuer. Vi deler ofte børnene op i alder om formiddagen til diverse aktiviteter såsom rytmik, ture, cykling, emner, fødselsdage, svømning og storgruppe m.m.

I ydertimerne, i den frie leg om morgenen og eftermiddagen, er der også mulighed for at lege på tværs af alle stuer.

Børnene i vores specialgruppe har deres egen ugeplan med aktiviteter. De børn, der kan profitere af det, deltager også i aktiviteter sammen med de øvrige børn i huset. De typiske aktiviteter kan være svømning, aktiviteter i storgruppen, cykling, teater, ture ud af huset m.m. Der arbejdes ud fra en individuel handleplan for det enkelte barn, og der afholdes handleplansmøder to gange årligt. Til gruppen er tilknyttet psykolog, talepædagog, ergoterapeut og fysioterapeut efter behov.

Vi er et hus med meget åbne døre, så det er nemt for alle børn at besøge hinanden på de forskellige stuer. Det er også rigtig hyggeligt at komme på besøg på en anden stue og spise frokost eller frugt.

Vingevenner
Vi har i mange år arbejdet med vingevenner, grundet Corona samt at vi pga. opnormering af en stue blev for mange vuggestuebørn, var det svært at opretholde fordelingen af store og små børn. Vi har derfor valgt at holde en pause foreløbig frem til august 2023.
Vingevenner går ud på at understøtte vores fokus på det relationelle samspil børnene imellem. En vingeven er der for én, og er én man kan hente hjælp hos. Én der altid lægger mærke til, om man har fri eller om man er på ferie. Én, der måske ikke var blevet ens ven, hvis man ikke var vingevenner. Én, man kan spejle sig i, én der måske har nogle helt andre kompetencer og færdigheder, end man selv har, og én man kan lære af og hjælpe.

Vingevenner starter normalt op i maj måned, da vi her får et naturligt ryk af nye børn og relationer, samt afholder vores årlige koloni. I løbet af året ser vi på børnenes relationer og korrigerer efter behov.

Vi har typisk vingevenne-trioer, som består af 2 børnehavebørn og 1 vuggestuebarn. På den måde får de store børn et hjælpende blik og omsorg for det lille barn, og de to store børn kan understøtte og hjælpe hinanden i legen, hente hjælp, hvis det er nødvendigt, være par på tur, hjælpe hinanden i garderoben mm.

2. Pædagogisk grundlag

I Birkely ser og respekterer vi det enkelte barns kompetencer. Vi lytter til og inddrager børnenes ideer og behov i vores pædagogiske arbejde.

Barnesynet

I Birkely har vi fokus på, at vi alle er forskellige og derfor skal behandles forskelligt. Vi møder barnet hvor det er og prøver at skabe ro, tryghed og hjælper barnet, så det kan udvikle sig hen mod nærmeste udviklingszone. Vi møder barnet med åbenhed og gensynsglæde og fortæller, at barnet har været savnet, når det har holdt fri. Vi har fokus på at aflæse barnet, så vi kan agere, når barnet fx har brug for en sut midt på dagen eller har brug for at sidde på skødet og få trøst, ro eller bare en hyggestund.

Vi skal som voksne være tydelige og sætte rammer. Vi skal sikre en genkendelig hverdag, hvori børnene har kendskab til dagens aktiviteter/rutiner.

Vi har et stort fokus på relationer børnene imellem. Det er derfor vigtigt for os, at alle børn får mulighed for at indgå i forskellige legerelationer/børnefællesskaber, både på deres stue, men også i relationer med børn fra de andre stuer. Børnene bliver inddraget i hverdagens gøremål f.eks. dække bord, rydde op, m.m. sammen med kammerater.

Ved vores samlinger giver vi børnene mulighed for medbestemmelse samt at fortælle om deres oplevelser og det, der optager dem (tanker, oplevelser, følelser).
Vi skaber plads og respekt om børnenes valg af relationer og lege.

Dannelse og børneperspektivet

I Birkely har vi fokus på at møde barnet med et smil og et ”godmorgen”, når børnene møder ind om morgenen og ”et farvel og hav en god dag”, når barnet går hjem om eftermiddagen. Et dannelsesperspektiv for os er, at vi øver børnene og forældrene i at svare tilbage på vores hilsen.

Hen over dagen øver vi børnene i almindelige høflighedsfraser som ”må jeg bede om, vil du hjælpe mig, tak for mad” m.m. som danner almindeligt grundlag for den tilgang, vi møder andre mennesker på nu og senere i livet.

Vi har meget fokus på dannelsesperspektivet i forhold til vores rutiner. F.eks. er børnene med til at dække bord og rydde op efter sig. Under måltidet sidder vi i små grupper, hvor der er plads til, at det enkelte barn kan fortælle om sine oplevelser og tanker og kan dele det med gruppen. Her er det vigtigt, at den voksne skaber ro omkring bordet og guider de øvrige børn til at lytte og være nysgerrige på hinanden. Dette gør at barnet, der fortæller, føler sig set, hørt og forstået af de andre børn samt at barnet er medskaber af fællesskabet omkring bordet.

At vente på tur og tilsidesætte egne behov er et vigtigt dannelsesbegreb for os, især da Birkely er fuldintegreret. Her er det bla. vigtigt, at de store børn lærer, at de nogle gange må vente på at der er et barn, der skal skiftes eller måske skal puttes, før end den voksne kan hjælpe. Vuggestuebørnene øver sig f.eks. til samling, hvor børnene skiftes til at vælge en sang, et dyr fra kassen, stå i kø til trampolin m.m. når vi har rytmik .
Ved samlinger øver de store børn sig i at vente på tur, række fingeren op, når de har noget de vil fortælle, vælge sang eller har ønsker/forslag til dagens eller kommende aktiviteter.

I garderoben er kulturen blevet, at børnene ofte hjælper hinanden, og at man sagtens kan spørge en ven om hjælp i stedet for at kalde på en voksen. De store børn hjælper ofte og gerne de små børn med at få tøj af/på efter legepladsbesøg.

Det er noget særligt ved Birkely, at vi har aldersintegreret stuer samt specialgruppe. Det gi ver børnene mulighed for at lære at se og forstå hinanden respektfuldt og ligeværdigt, uanset alder, køn, kulturel baggrund og med de forskelligheder og udfordringer, børnene har med sig. Vi oplever, at der er en naturlig forståelse børnene imellem for deres forskelligheder, og at de hjælper og tager ansvar for hinanden. Børnene afkoder de voksne og hinanden. De aflæser situationer, hvor andre børn har brug for hjælp, forstår deres motiver eller af- skærmer dem for fare.

Leg og læring

Leg og læring er tæt forbundet og hinandens forudsætninger og har afgørende betydning for børnenes udvikling. Legen fremmer børnenes fantasi, sprog, nysgerrighed, sociale kompe- tencer, selvværd, identitet og dannelse.

I Birkely kommer legen til udtryk igennem planlagte og spontane aktiviteter.

De voksenstyrede og planlagte lege er dem, hvor de voksne skaber rammerne og reglerne for og i legen. Det kan f.eks. være, når vi har rytmik for vuggestuebørnene, cykler med mellemgruppen og i vores storgruppe. Her er det de voksne, der sætter rammen og har et bestemt læringsperspektiv som mål. Det kan f.eks. være ved vuggestuebørnenes samling, hvor de små lærer fagtesange, betegnelser af krops- dele, lærer at tælle m.m. Hos mellemgruppebørnene er vi begyndt at cykle for at udvikle børnenes balance, grovmotorik samt at begå sig i trafikken. I storgruppen arbejder vi med, hvem er jeg, den magiske madkasse og Action Kids som er et motorisk koncept. Desuden er der fokus på børnenes selvhjulpenhed, tilsidesættelse/udsættelse af egne behov samt at styrke børnenes selvværd/selvtillid.

Ved de spontane og selvorganiserede lege er det vigtigt, at de voksne ikke blander sig i legen, men stiller sig til rådighed og understøtter børnenes leg.

Vi skal som voksne sørge for, at der er de optimale rammer og læringsrum for at legen kan udvikle sig. Stuerne er opdelt i små læringsrum, f.eks. dukkekrog, et sted til biler og klodser, områder til stille og vilde lege samt kreative aktiviteter m.m.
Vi har fokus på at benytte hele huset og alle tilgængelige rum til legeaktiviteter. Dvs. at personalestuen, sprogrummet, fællesrummene bliver legerum som kan benyttes hele dagen.

Legepladsen er også et læringsrum, hvor børnene kan udforske naturen, finde og undersøge forskellige materialer, afprøve motoriske færdigheder såsom at cykle, klatre i træer, gå på ujævnt terræn m.m. Legepladseneret læringsrum, som skaber mulighed for at lege og indgå i børnefælleskaber på tværs af alder og stuer.

Som voksne skal vi være opmærksomme på at aflæse børnenes leg og intentioner med hinanden i legen. Afhængig af konteksten accepterer vi børnenes eventuelle ønske om at
lege med sig selv, da vi oplever, at legene og de relationer, børnene er i, kan blive brudt, når der kommer nye til. Her skal vi som voksne sikre og være opmærksomme på at samle op og inkludere de børn, der her står uden for legen og hjælpe dem til at komme ind i et andet be- tydningsfuldt fællesskab eller starte en ny leg. Vi taler meget med børnene om at give plads i legen, være gode kammerater og ikke holde nogen udenfor m.m.

Vi skal f.eks. være nærværende og tålmodige, når det lille vuggestuebarn f.eks. vil servere kaffe gentagne gange og kunne blive i legen, indtil den slutter på barnets initiativ.

Børnefællesskaber

At børnene indgår og deltager aktivt i et børnefællesskab, har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.

I Birkely kan børnene indgå i mange forskellige børnefællesskaber. Her er selvvalgte fællesskaber, hvor børnene leger med venner fra egen stue og på tværs af stuerne og f.eks. kommer på besøg og spiser på en anden stue.

Vi har som voksne et ansvar for, at alle børn er en del af et fællesskab, og derfor prøver vi at se på børnenes relationer og støtte dem i at udvikle disse. Vi har f.eks. faste pladser ved frokostmåltidet for at motivere og guide børnene til nye fællesskaber eller styrke allerede eksisterende fællesskaber.
Vi opfordrer forældrene til at understøtte børnenes legerelationer ved at lave legeaftaler.

Vi er særligt opmærksomme på de børn, som har et særligt behov for ekstra støtte til at indgå i børnefællesskaberne. Her skaber vi læringsmiljøer og fællesskaber, som børnene kan rumme og udvikle sig i. Dette gør vi bl.a. ved at den voksne sætter rammerne for legen og øver børnene i at samarbejde og tage hensyn til hinanden ved hjælp af f.eks. brug af lege-manuskrift.

Vores koloni er et vigtigt pædagogisk redskab, som vi bevidst lægger i maj måned, hvor skolebørnene er stoppet. Kolonien danner ramme for nye venskaber på tværs af huset. Disse venskaber prøver vi at understøtte ved at vi bevidst sætter børn, som vi ønsker, skal danne et nyt venskab, ved siden af hinanden under måltiderne, i forskellige aktiviteter samt sover sammen.

Pædagogisk læringsmiljø

Da vi har fuldt integrerede stuer, er det vigtigt, at vi skaber læringsrum, som er tilpasset børnegruppens aldersniveau og som tager udgangspunkt i børneperspektivet over hele dagen, så børnene får de bedste betingelser for at lære, trives og udvikle sig.

Dette gør vi ved at

Have fokus på de fysiske rammer. Vores stuer er delt op i 2 rum, således at vi kan bruge det ene mindre rum til evt. vilde lege og samling og det store rum til forskellige læringsrum. Det kan f.eks. være dukkekrog, område til tog/bilbane, høje borde til kreative aktiviteter m .m, som tilgodeser aldersgruppen 0-6 år.
Vi har fælles legeplads, med et vuggestuemodul og et børnehavemodul. Vores legeplads har mange træer og bakker, som giver mulighed for motorisk udfoldelse og forskellige læringsrum. På legepladsen skal vi være tæt på børnene, f.eks. ved at understøtte børnenes lege, starte lege op og være mentalt nærværende. Vi bruger legepladsen over hele dagen.
På stuerne sørger vi for, at der er ro til leg, både i den strukturerede leg og i den mere frie leg. Ved f.eks. at en voksen sidder på gulvet og skaber ro, tryghed og nærvær for børnene, således at den voksne kan understøtte deres leg og fantasi.
Være tæt på legen og fremme børnenes fantasi, styrke deres selvtillid og selvværd
Vi holder dagligt kl. 9-samlinger henholdsvis for vuggestuebørnene og børnehavebørnene. For vuggestuebørnene er samlingen et læringsrum med fokus på børnenes sproglige udvikling, opmærksomhed på hinanden samt deres sociale samspil. For børnehavebørnene er samlingen et mere tematiseret læringsrum, som er med til at skabe forudsigelighed for børnene. Samlingen kan indeholde introduktion til vores pædagogiske temaer, dialogisk læsning, aktive fortællinger med bla. fokus på krop og bevægelse, fortællinger om oplevelser m.m.
Børn med behov for pauser kan komme senere ud eller tidligere ind fra legepladsen, så der skabes mest mulig ro omkring det enkelte barn.
Børnene har ofte mulighed for selv at vælge aktiviteten ved vores samlinger.
Vi har iPads på stuerne, som vi bruger som en pædagogisk aktivitet. Vi har kun læringsspil på iPads, og børnene sidder sammen om at løse en opgave eller alene og fordyber sig. Vi har altid Time Timer på for at strukturere børnenes tid.

Samarbejde med forældrene

Vi har børnene på samme stue, fra de starter, til de går ud. Dette betyder, at vi får et godt og tæt kendskab til barnet og familien. Vi oplever, at vi har en god kommunikation med forældrene og forældrebestyrelsen, hvor der er tillid begge veje.

Dette opnår vi ved at

Vi sender velkomstbrev ud til familien ca. 14 dage før barnet starter.
Vi har stor fokus på, at familien og barnet oplever en god og tryg indkøring. Vi har 2 primære medarbejdere, som er tæt på familien og barnet fra start af. Efter nogle dage afholder vi et lille opstartsmøde, hvor vi informerer hinanden om barnets trivsel samt institutionens daglige rytme.
Vi lægger stor vægt på, at afleveringssituationen er tryg og rolig. Det gør vi ved at stille en voksen til rådighed, så barnet får sagt farvel til forældrene på en god og rolig måde, og vi evt. kan få relevante informationer fra forældrene.
Mødefora med forældre: Vi tilbyder forældrene en samtale ca. 3 måneder efter opstart, og vi afholder årligt individuelle forældresamtaler for alle, hvor vi tager udgangspunkt i de observationer vi løbende har gjort. På disse møder tager vi udgangspunkt i dialogprofilen i Hjernen og Hjertet, hvor forældrene skal besvare de samme spørgsmål som medarbejderne. Dette lægger op til en gensidig dialog med forældrene om barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Derudover afholder vi efter behov trivselsmøder, handleplansmøder og sprogmøder. Via vores løbende dialog med forældrene, er det vores mål, at vi får kommunikeret vores eventuelle bekymringer med dem inden disse møder. Dette for at mødes ligeværdigt og have et fælles udgangspunkt for, hvor barnet er i dets udvikling og trivsel. Vi forsøger altid at møde forældrene, hvor de er.
Vi står altid til rådighed, hvis forældrene har behov for en samtale.
Den almindelige information om aktiviteterne i dagligdagen sker via den daglige dialog og gennem AULA, hvor vi dagligt lægger dagsedler og løbende billeddokumentation ud. Dette for at give forældrene mulighed for at følge med i barnets hverdag samt skabe mulighed for, at forældrene kan have en dialog med deres barn om barnets oplevelser, trivsel og læring.
Afholde årligt forældremøde hvor vi orienterer om årets gang.

Børn i udsatte positioner

I Birkely har vi stor fokus på børn i udsatte positioner. Uanset barnets ressourcer tager vi udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, som er udviklingen fra hvor barnet er i dag til næste udviklingstrin. Vi ser det enkelte barn som en del af vores fællesskab.Når vi oplever et barn i en udsat position, har vi mulighed for at tage barnet op på et tværfagligt møde. På vores tværfaglige møder kan vi få faglig sparring fra diverse fagfolk såsom tale/hø- konsulent, psykolog, socialrådgiver og sundhedsplejerske.På den måde sikre vi at vores pædagogiske indsats overfor børn i udsatte positioner er af høj faglig kvalitet.Derudover kan vi kontakte fysioterapeut og ergoterapeut som kan rådgive og vejlede. Alle institutioner får besøg af en sundhedsplejerske en gang hver 3 måned for råd og vejledning.
Disse tiltag omkring det enkelte barn sker altid i samråd med forældrene. Vi udarbejder en handleplan på det enkelte barn i samråd med forældrene og faggrupper, hvor handleplanen tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Vi tilrettelægger læringsmiljøer og sociale fællesskaber ud fra barnets mestring og behov. Vi arbejder målrettet med at skabe en hverdag, hvor strukturen og aktiviteterne er forudsigelige og genkendelige for barnet. Dette for at give barnet mere ro og overskud til at fremme barnets læring, trivsel og udvikling.

Vi benytter Time Timer ur for visuelt at strukturere en given aktivitet for alle børn, da vi oplever, at det skaber ro og forudsigelighed og er med til, at børnene nemmere kan komme videre til næste aktivitet.
De børn, der er sprogligt udfordret, kommer ind sammen med en sprogpædagog, enten enkeltvis eller i små grupper, hvor der bliver arbejdet med deres udfordringer.
Vi har sprogpædagog på hver stue som varetager sprogvurderinger og arbejder med det enkelte barn samt sparre med det øvrige personale på stuen. En af sprogpædagoger arbejder to gange om ugen med dialogisk læsning, med en lille gruppe børn.

Specialgruppen

Målgruppen er børn fra 3-6 år i Vallensbæk Kommune med 3 støttepædagoger tilknyttet.

Børnegruppen er visiteret hertil ud fra en faglig vurdering om, at barnet ikke vil kunne ud- vikles og trives i en almindelig daginstitutionsgruppe eller generelt har et væsentligt større behov for at blive understøttet i udviklingen, både sociale, emotionelt og generelt. Børnene kan have fysiske, psykiske og eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Disse vanskeligheder betyder som oftest, at børnene senere skal tilbydes et særligt skoletilbud.
Børnene har gavn af det sociale samvær med daginstitutions øvrige børn, som giver børnene mulighed for at spejle sig i de øvrige børn i almentilbuddet.
De børn fra gruppen som kan rumme aktiviteter i almengruppen, deltager i de aktiviteter de kan profitere af. De øvrige børn på stuen som ikke kan indgå i aktiviteter i det store almene fællesskab, tilbydes målrettet aktiviteter og træning på stuen, ud fra deres individuelle behov.

Der lægges stor vægt på et velfungerende forældresamarbejde. Hvis børnene har taxikørsel, prioriteres det, at barnet hentes minimum en gang om ugen af forældrene, så vi kan snakke ansigt til ansigt og forældrene får indblik i deres barns hverdag.

Derudover opfordrer vi til, at forældrene ringer, hvis de har meddelelser, spørgsmål osv . til medarbejderne.

Der udarbejdes hvert år en generel beskrivelse og handleplan på hvert enkelt barn, som drøftes på henholdsvis et netværksmøder i efteråret og et handleplansmøde om foråret. På disse møder deltager forældrene samt div. fagfolk som er tilknyttet barnet. Til gruppen er tilknyttet psykolog, talepædagog, ergoterapeut og fysioterapeut.

Specialgruppen ligger i en fuldintegreret daginstitution, hvilket gør, at det altid er muligt at skabe aktiviteter på tværs af stuer og aldersgrupper for at styrke barnets mulighed for at spejle sig i andre børn og opleve et andet miljø.

Dragestuens børn deltager i husets øvrige aktiviteter, såsom svømning med storgruppen og cykling med mellemgruppen. Dette hvis det skønnes, at det enkelte barn kan profitere af det. Der tilbydes hver 14 dag terapibad på Kirkebækskolen.

Børnene leger på fælleslegepladsen med resten af husets børn og kan på den måde også le- ge, danne relationer og spejle sig i de øvrige børn.

Målet for specialgruppen er

at give barnet de bedst mulige udviklingsmuligheder, og at inkludere børnene så tæt på normalmiljøet som muligt. Fokus skal rettes mod det almene pædagogiske arbejde, og ved hjælp af faglig opkvalificering skabe fleksible og inkluderende læringsmiljøer.
Hjælpe og guide barnet til selvhjulpenhed.
Understøtte barnets nærmeste udviklingszone og skabe handleplaner for udvikling.
Gøre barnet læringsparat.
Give barnet sociale færdigheder. Både i lege-øjemed, men også alment socialt.
Udfordre barnets motoriske færdigheder.
Skabe forudsætninger for gode hensigtsmæssige måltider.
at planlægge specialpædagogiske aktiviteter ud fra det store spænd i de forskellige børns udviklingspotientiale

Sammenhæng til børnehaveklassen

I Birkely har vi gennem året aktiviteter, som er målrettet de største børn, stuevis, på tværs af huset og med de øvrige institutioner. Vi har storgruppe for de kommende skolebørn en gang om ugen i perioden september til ultimo april, undtagen i december måned. Her samler vi børnene om formiddagen og går over i Klub Nordmark.

Her arbejder vi bla. med at styrke børnenes selvværd, selvtillid og selvopfattelse. Vi arbejder med forskellige temaer ud fra den pædagogiske læreplan som kroppen, sanser, hvem er jeg og min familie, sociale relationer, skoleforberedende opgaver/aktiviteter m.m.

Dette gør vi ved at

Have fokus på børnenes selvhjulpenhed, hvor børnene selv skal tage deres overtøj og sko på, samt pakke deres taske med sutsko, madpakke og storgruppemappe.
Øve børnene i at tilsidesætte/udsætte egne behov, ved at vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden samt at kunne vente på tur. Hvis vi oplever, det er svært for børnene at vente på deres tur, kan vi f.eks. bruge et talekort, som bruges til visuelt at vise hvem der har ordet og må vente på, at de selv får talekortet i hånden, når det er deres tur til at tale.
Børnene øver sig i at kunne præsentere sig selv i fællesskabet og i at tale højt og tydeligt foran hinanden. Både i storgruppen og på stuerne kan børnene lave førskoleopgaver.
Ud over storgruppen har vi gennem ugen aktiviteter, som er tilpasset de største børn, såsom kreative aktiviteter, ture ud af huset, svømning m.m.
Vi har et fint samarbejde med indskolingen og en god plan for brobygningen. Vi benytter Pilehaveskolens faciliteter som filmsal, Campus, svømmehal og kommer på besøg i indskolingen inden første maj.
Vi har i Nord forskellige aktiviteter på tværs af institutionerne, såsom motionsløb, kulturuge og sampasning, hvor børnene har mulighed for at møde hinanden og derved skabe venskaber/brobygning, til når de skal i skole.

Inddragelse af lokalsamfundet

Birkely er placeret i Vallensbæk Nord, tæt på Albertslund Centrum og stationen. Vi er tæt på grønne områder og forskellige legepladser. Stuerne har en ugentlig tur dag, hvor vi oftest bruger nærmiljøet. I nærmiljøet udforsker vi naturen og indsamler materialer til f.eks. vores temaer. Vi bruger også de forskellige miljøer til at øve og træne børnenes motorik. Vi benytter os af de tilbud, som stilles til rådighed, både her i kommunen og i Albertslund Kommune

Det gør vi ved at

Vi benytter os af Albertslund Bibliotek, hvor vi leger og låner bøger
Af nærliggende legepladser kan nævnes legepladsen bag 365, ved Bellishaven, legepladserne ved Albertslundvej, legepladser i Albertslund syd, legepladsen i Albertslund Centrum samt legepladsen på Kirkebækskolen.
Vi bruger svømmehallen på Kirkebækskolen og på Pilehaveskolen.
Vi tager på tur til Høghsbjerget (”Albertslundbjerget”) og Vallensbæk Mose, hvor vi leger, fisker, samler blade og laver motorisk aktivitet.
Vi tager på tur til vandhaverne, Dyregården og Hedemarkens legeplads i Albertslund.
Vi bruger idrætscenteret til den årlige fodboldturnering samt idrætsdagen fælles med de øvrige institutioner i kommunen.
Vi benytter Vallensbæk Kommunes naturskole Bækkehuset til diverse temaer om natur og science.

Læreplanstemaer

Fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø

I Birkely lægger vi vægt på at møde barnet og familien med anerkendelse og smil, så de føler sig velkommen. Vi forsøger gennem vores indretning at skabe en hjemlig og hyggelig stemning med små læringsrum ud fra et børneperspektiv. Vi gør brug af små hyggelamper, små tæpper og sofaer, som indrammer læringsrummene.

Vi benytter os af de rum, som institutionen stiller til rådighed såsom liggehal, garderobe, personalestuen, sprogrum, fællesrum/motorik/soverum og skaber nye læringsmiljøer, som er med til at skabe ro og fordybelse i de enkelte lege.

Fysiske/æstetiske børnemiljø

I vores nye institution er der f.eks. kombineret træning og soverum, særskilt sprogrum, 2 fællesrum, grov garderobe og nye indretningsmuligheder på stuerne. Disse nye rum/læ ringsrum giver mulighed for at skabe mindre og mere specifikke læringsmiljøer til rådighed.
Der er vindueskarme i børnehøjde, som giver mulighed for godt udsyn samt at børnene kan sidde der og lege.
Der er en lille repos i forbindelse med køkkenet, hvor børnene kan være med til at se på eller hjælpe til med maden.
Vi har et udetoilet på legepladsen, hvilket betyder at børnene selv kan gå på toilettet mere uafhængigt af de voksne og hermed øge deres selvstændighed.

Psykiske børnemiljø

Vi lægger vægt på børnenes indbyrdes samspil, men også børnenes samspil med de voksne. Her er det vigtigt, at børn og voksne møder hinanden med gensidig respekt og får f.eks. hilst på hinanden, når vi møder ind og når vi går hjem, så børn og voksne føler sig set og imødekommet.
Vi har stort fokus på hygiejne, da det er vigtigt for børnenes trivsel og helbred at mindske bakterier og smittespredning. Derfor er institutionen sko-fri, og alle skal vaske hænder, når de ankommer til institutionen.

Alsidig personlig udvikling

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø

understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Efter behov kan vi til vores samlinger eller i mindre grupper læse forskellige bøger, som omhandler følelser såsom glæde, vrede, sorg, tristhed. Derudover har vi også bøger, der handler om at udvise respekt og tolerance for hinanden.

Forudsætning for barnets personlige udvikling er, at vi som voksne skaber tryghed for barnet og giver synlige rammer og er anerkendende i vores dialog med barnet. Det er vigtigt for barnet, at det oplever troværdige voksne og føler sig set, hørt og forstået.

Alsidig personlig udvikling hænger sammen med ordene selvtillid og selvfølelse/selvværd. Selvtillid er en ensidig styrke, der er afhængig af, at barnet får ros for den måde, barnet handler på og på præstationer i en given situation som er med til at give tillid til egne evner.

Selvfølelse/selvværd er mere alsidig og beskriver at barnet er værdi i sig selv for det menne- ske det er og ikke nødvendigvis skal præstere noget for at blive elsket, anerkendt og respekteret men fordi hvert menneske er unikt.

Alsidig betyder også, at barnet får mulighed for at benytte de mange kompetencer i sin ud- vikling på vej til at opleve sig selv som et helt og livsdueligt menneske.

Dette understøtter vi ved at

Vi i vores daglige arbejde har meget fokus på, at vi er positive og anerkendende i vores dialog med barnet, så barnet føler sig respekteret og derved være med til at højne barnets selvværd.
Vi som personale er i gang med et uddannelsesforløb med ICDP, hvor fokus er på relationskompetencer.
Børnene har mulighed for at færdes rundt i hele huset, når der ikke er faste aktiviteter.
På vores ugentlige stuemøder planlægger vi aktiviteter, som tilgodeser aldersgruppen fra 0-6 år, og som understøtter og udvikler det enkelte barns udvikling. Vi sørger for at se på barnets styrker og bruge dem som afsæt til at udvikle barnet. Vi støtter og vejleder ved at give opmuntring og nærvær, der hvor barnet føler sig usikker.
På stuerne holder vi dagligt samling, hvor børnene er med til at råbe op, styre samlingen og har mulighed for at fortælle, hvad der rører sig i dem lige nu. Vi forbereder børnene på dagens aktiviteter samt de evt. kommende aktiviteter. Dette gør vi for at skabe tryghed, forudsigelighed og for at synliggøre de muligheder, børnene kan deltage i.
Vi opmuntrer de store til at tage ansvar og at hjælpe de små, f.eks. i garderoben og ved diverse lege. Ligeledes opmuntrer vi til at der i visse situationer skal tages hensyn til de små på stuen og der derfor ikke er mulighed for at løbe/lege vildt. De små får masser af opmærksomhed fra de større børn og spejler og efterligner deres leg.
Vi har aktiviteter på tværs af huset, således at børnene lærer hinanden at kende og får en større indsigt, respekt og forståelse for hinandens forskelligheder.
Vi har altid fokus på barnets selvhjulpenhed, hvor vi opmuntrer og motiverer barnet til at prøve selv samt til at hjælpe hinanden. Når noget er svært, tilbyder vi børnene vores hjælp, men opmuntrer altid børnene til at først at prøve selv.
Vi giver barnet nærvær og tryghed, så barnet får rum til at udtrykke følelser såsom glæde, vrede og sorg.
Via vores faste struktur/rammer skaber vi tryghed og overskud/gåpåmod til nye oplevelser og indtryk.
Vi har vores specialgruppebørn, som bliver inkluderet i det øvrige fællesskab, alt efter aktivitet og hvad børnene kan profitere af. Her får alle børn i huset en forståelse og accept af, at vi ikke alle er ens, og at vi indgår i fællesskabet på forskellige præmisser.
Vi arbejder altid ud fra børnenes nærmeste udviklingszone og ressourcer.

Social udvikling

– herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø

understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi understøtter børnenes sociale udvikling ved at have fokus på, at deres sociale kompeten cer udvikles i fællesskabet og gennem relationer til andre. Vi er opmærksomme på, at samværet med andre børn i grupper giver børnene muligheder for at finde ud af, hvilke forud- sætninger der er for samspil og derved danne venskaber. Børnene i Birkely skal have en op- levelse af tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne samt at vi som voksne støtter børnenes venskaber og hjælper dem ind i legen. At vi sørger for at organisere os og indrette gode læringsmiljøer, så der er optimale muligheder for, at legen kan udvikle sig og være medskaber til eksisterende og nye gode legerelationer.

Dette gør vi ved at

Vi arbejder på tværs af stuerne, således at børnene også kan finde jævnaldrende legekammerater på de andre stuer.
Vi bevidst arbejder på at sætte børnene sammen i forskellige relationer, både i allerede eksisterende relationer/venskaber, men også i nye, for at understøtte deres sociale udvikling, dette kan f.eks. være til frokost, i pædagogiske aktiviteter og div. ture ud af huset.
Vi tager på koloni med de 4- og 5-årige en gang om året med 2 overnatninger. Vi tager afsted i maj måned, lige efter de store børn er stoppet, dette da der her er et naturligt skifte i relationer børnene imellem og der opstår nye hierarkier og venskaber.
Vi har gennem ugen faste aktiviteter, såsom rytmik for vuggestuebørnene, cykling i 2 aldersopdelte hold for mellemgruppen, svømning for de kommende skolebørn, dialogisk læsning og fællessang. Disse aktiviteter er alle på tværs af stuerne.
Vi har frivillige sprog og legetante der kommer hver anden uge.

Kommunikation og sprog

– herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø

understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Sprog er forudsætningen for at kunne komme i kontakt med andre mennesker og for at kunne udtrykke sig. Sproglige færdigheder giver børnene mulighed for at tale sammen, lytte og få viden, samt udtrykke følelser og behov. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børnenes udvikling, det kan f.eks. være det talte sprog, kropssprog, tegn til tale, billedsprog, piktogrammer og til sidst skriftsprog.

I Birkely har vi 4 sprogpædagoger. En er uddannet sprogvejleder, en har en diplomuddannelse med Dansk som andetsprog, en har et modul i børns sprogtilegnelse og en varetager sprogvurderingen/arbejdet på sin stue.
De har alle faste timer i skemaet, hvor de laver sprogstimulering med børnene, enten enkeltvis eller i grupper.

Hvordan gør vi det

Vi tager udgangspunkt i de 10 understøttende sprogstrategier, som er nogle strategier Socialministeriet har udgivet. Disse strategier er bl.a. at følge barnets interesse, bruge åbne spørgsmål, vent på barnets svar, hjælpe barnet med at sætte ord m.m.
Til formiddagssamling har vi fokus på sprog.
Hos vuggestuebørnene synger vi, arbejder med mundmotoriske øvelser, læser bøger og arbejder med vores tematiske kufferter, som bla. indeholder bondegårdsdyr, vilde dyr, frugter/grøntsager m.m.
Til samlingerne med børnehavebørnene har vi fokus på aktive fortællinger, specifikke temaer med dertil hørende historie, sang og lege. Børnene fortæller om deres oplevelser fra weekenden og evt. kommende oplevelser.
Vi laver sprogvurderinger på alle 3- og 5-årige børn, og derudover sprogvurderer vi efter behov. Desuden har vi også mulighed for at sprogvurdere de 2-årige, hvis vi har en bekymring.
Vi er i tæt dialog med vores tale-høre-konsulent, som hjælper og vejleder os i sprogarbejdet med børnene.
Vi arbejder strategisk med børnene, så vi f.eks. sætter børn sammen, som kan profitere af hinanden i deres sproglige udvikling. Det kan f.eks. være på ture, de faste pladser ved middagsbordet eller i planlagte aktiviteter.
Vi er bevidste om vigtigheden af vores kommunikation med børnene. Vi er rollemodeller hele dagen, fordi vi er nysgerrige og nærværende i dialogen og har lyst til kommunikation og samtale med børnene. Her er vi også opmærksomme på, at vi skal tilstræbe at have dialoger med børnene på mindst 5 turtagninger, som betyder at vores dialog er på mindst 5 skift i samtalen.
Vi er bevidste om at der er potentiale for sprogudvikling i alle vores daglige rutiner, såsom på badeværelset, i måltidet, i garderoben m.m. Her er der rig mulighed for at udfolde sproget med f.eks. over- og underbegreber som fodtøj og betegnelsen for fodtøjet såsom sandal, klipklapper, støvle, kondisko m.m.
Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde med forældrene om deres børns sprogudvikling. Forældrene bliver altid informeret, inden børnene bliver sprogvurderet. Der er efter- følgende møde eller orientering med forældrene efter børnene er testet. I samarbejde med forældrene lægges en handleplan for det videre sprogarbejde og det sprogarbejde, forældrene evt. skal øve hjemme.
Vi har et fast punkt på personalemøder omhandlende sprog. Det er f.eks. orientering om børnenes sprogudvikling. Vi kan også drøfte nye metoder og tiltag, samt se på vores egen måde at kommunikere med børnene på.
Ved at vores mål er at ruste børnene sprogligt til skolestart.

Krop, sanser og bevægelse

– herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø

understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

I Birkely har vi meget fokus på børnenes motoriske udvikling. Vi arbejder med mange for- skellige former for motorisk træning, både inde og ude. Vi har aktiviteter, hvor fokus er på munden og mundmotoriske øvelser. Vi har bevægelseslege og lege, hvor børnene lærer om og benævner kropsdele. Vi har kuperet terræn på legepladsen som giver rig mulighed for at bruge sin krop m.m.

Vi understøtter børnenes krop, sanser og bevægelse ved at

Vi har et tæt samarbejde med vores høre-talekonsulent, som guider os til mundmotoriske øvelser med de børn, der har udfordringer.
Vi har en stor legeplads med bakker og ujævnt terræn, som især er god træning for vuggestuebørnene. Børnehavebørnene er ude 2 timer hver dag i stort set al slags vejr. Vi prøver at få vuggestuebørnene ud på legepladsen så ofte det kan lade sig gøre.
Til vores formiddagssamling for vuggestuebørnene arbejder vi med mundmotoriske øvelser, som Tue Tunge, lave dyrelyde m.m. Vi synger fagtesange med div. bevægelser, og vi har en sansekuffert, hvor børnene kan røre ved forskellige ting, overflader mm.
Til børnehavebørnenes samling er der også ofte bevægelseslege. Her kan det være forskellige sanglege som f.eks. ”Jeg gik mig over sø og land”, aktive fortællinger med bevægelser, som børnene skal gøre i takt med historien med mulighed for massage.
Vuggestuebørnene har rytmik en gang om ugen, hvor fokus er på sang og bevægelse. Her bliver der sunget fagtesange, lavet grundmotoriske bevægelser med sang, musik, dans, rytmer, rim, remser og skæg og ballade.
Vi cykler i 2 aldersopdelte hold med mellemgruppen en gang om ugen i nærmiljøet.
Vores storgruppe arbejder med et koncept, Action Kids, som der har til formål at aktivere børnehavebørn til at være mere fysiske aktive.
Vi har ergoterapeut og fysioterapeut, som kommer og træner med de børn, som har specielle motoriske udfordringer samt vejleder os i at understøtte disse børns motoriske udvikling.
Arbejde med finmotorikken, hvor der dagligt er mulighed for at tegne, klippe, lege med perler, spille på iPad, lægge puslespil m.m. Ved de kreative aktiviteter er der mulighed for at male og arbejde med forskellige materialer og teknikker.
Vi øver og understøtter børnene i at blive selvhjulpne med f.eks. af- og påklædning i garderoben. Børnene øver sig i at smøre deres brød selv, øse mad op på tallerkenen, hælde op i glas m.m.
Efter frokost prøver vi at skabe et stille miljø, hvor børnene ligger og lytter til afslapningsmusik, læser i en bog og slapper af, har et voksenstyret legebord mens de venter på at skulle sove eller i garderoben.
Vi besøger nærliggende legepladser med gode motoriske legemoduler, som styrker grovmotorikken.
Vi har et træningsrum i vores institution, hvor der bliver mulighed for at træne indendørs, dette er især til gavn for vores børn i specialgruppen.
Vi deltager i fodboldturneringen og idrætsdag, som vi bruger 1-2 uger på at forberede os til. I uge 24 har vi ”Far Henter”, som er en del af Mænds Sundhedsuge. Her laver vi en forhindringsbane på legepladsen, så forældrene kan lege med sammen med deres barn. Vi har en motorik-bane med div. grovmotoriske øvelser, boksepude og fodboldbane/mål.
Vi deltager i en kampagne fra Cyklistforbundet ”Cykelleg”, hvor vi primært cykler i nærområdet med de ældste børn, leger lege på cykler og løbecykler mm.
Vi har børn, der har særlige behov og som profiterer af at bruge kuglevest, kugledyne, lymed dragt som giver børnene en større mulighed for at mærke sig selv.
I hele december måned laver vi aktiv julekalender hver dag med diverse bevægelseslege, yoga-øvelser eller lignende

Natur, udeliv og science

– herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø

understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Børnene skal have så mange forskellige naturoplevelser som muligt. Når børnene leger ude, udvikles deres krop, nysgerrighed, følelsesregister, og de lærer naturen at kende gennem oplevelser og erfaringer. Vi bruger legepladsen hver dag som et pædagogisk rum, hvor vi understøtter børnenes nysgerrighed i forhold til dyr, insekter, bær, svampe m.m. de finder på legepladsen.

Det gør vi ved at

Vi prøver at følge barnets spor. Når barnet finder noget som optager dem, f.eks. når der pludselig kommer harpiks ud af træerne, søger vi viden i bøger eller googler. Vi taler om hvad det er og hvad det kan bruges til, mærker og lugter til det og får derved også en sanseoplevelse.
Vi tager på ture til skov, strand, vandløb og søer. Især vores koloni giver børnene mulighed for at udforske og fordybe sig i omgivelserne omkring dem. Vi arbejder f.eks. med forstørrelsesglas og iPads (indhenter billeder og fakta), som giver børnene mulighed for at studere smådyr og insekter på nært hold.
Til samling taler vi om vejret og årstiderne og om hvilken påklædning det kræver.
Vi har temaer om krible krable-dyr, hvor vi f.eks. undersøger legepladsen for forskellige insekter ved hjælp af insekthoteller, kartoffelfælder, ved at ”stampe
regnorme” m.m. Vi tager også til sø og vandløb, hvor vi undersøger livet i vandet.
Vi har arbejdet med stop motion-film, hvor vi har fulgt karsen fra frø til spire.
I hygiejneugen tager vi også ud og samler skrald, som vi taler om, sorterer og laver plancher med.Det giver børnene en bevidsthed om, hvor lang tid det tager at nedbryde de forskellige materialer, samt vigtigheden af at passe godt på vores natur.
Vi sorterer skrald på stuerne.
Vi tager i zoo og ture til dyregården, hvor børnene får lov til at se og røre ved forskellige dyr som vi følger op på til efterfølgende samlinger.

Kultur, æstetik og fællesskab

– herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø

understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Kultur er en del af, hvem vi er. Det er vores baggrund, familiemæssige forhold, opdragelse og hvor vi kommer fra og hvor vi er. Alt dette er med til at definere os som menneske og er med til at danne vores egen identitet. Børnene skal have mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer, såsom at male, tegne, synge og danse. Børnene skal møde forskellige kulturelle traditioner som de danske højtider samt få forståelse for og vise respekt for andre kulturelle levemåder.

Dette gør vi ved at
Synliggøre og dyrke traditioner, fødselsdage, højtider, fastelavn m.m. Derudover har vi Birkelys egne traditioner såsom koloni, sommerfest, bedsteforældredag, julefest og Halloween.
Hver sommer får børnene/forældre en opgave med at tage 4 billeder af deres ferie som skal printes ud på et stykke papir som vi laminere. Børnene fortæller til samling om deres ferie ud fra billederne. Vi samler alle børnenes billeder i en mappe på stuen så alle har mulighed for at se i mappen.
Børnene skal gøre sig erfaringer med mange forskellige materialer i forbindelse med kreative aktiviteter, for eksempel. maling, lim, vat, forskellige papirmaterialer, perler, modellervoks og sand.
Børnene lærer andre udtryksformer ved f.eks. at gå i teateret, se film på biblioteket og læse bøger, brug af iPads og ture til museer.
Vi synger, spiller på instrumenter samt bruger kroppen især ved vores ugentlige rytmik.
Have fokus på Low Arousal især efter frokost hvor børnene f.eks. sidder og lytter til stille musik, mens de læser i en bog, har afslapning eller sidder ved legebordet. Dette er med til at skabe en rolig og hyggelig stemning som forebygger eventuelle konflikter børnene imellem i skiftet fra en aktivitet til en

4. Evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø

Når vi evaluerer, gør vi det for at blive bedre til vores pædagogiske arbejde med børnene. Det betyder, at vi sideløbende med vores daglige pædagogiske arbejde opsamler viden og læring, så vi hele tiden kan udvikle vores praksis.

Vi arbejder ud fra en situationsanalyse hvor vi sætter mål, tegn på læring samt evaluering, for at fastholde fokus på det område, hvor vi ønsker at udvikle og forbedre os. Helt konkret fastlægger vi på vores pædagogiske lørdag i august, vores overordnet tema som skal gælde fra september -maj. Det vil sige, at vi formulerer en bestemt antagelse, som sætter rammen for det vi gerne vil undersøge og udvikle. Dette indsatsområde kunne fx være, at vi vil udvikle vores pædagogiske arbejde med, at når vi benytter alle rum i huset til pædagogiske aktiviteter i små grupper, skaber vi større mulighed for ro og fordybelse samt mulighed for at forstærke relationer børnene i mellem, enten på stuen eller på tværs.
Alle stuer arbejder ud fra vores overordnet mål og antagelse og udarbejder ud fra dette stuens egne metoder og tiltag som de beskriver i situationsanalysen.

Når vi har fastlagt et indsatsområde for perioden, er det vigtigt, at vi indarbejder løbende evaluering og læring undervejs. Det sikrer vi ved at dele perioden op, hvor vi evaluerer halvvejs på personalemøde og løbende på stuernes ugentlige stuemøder. På den måde kan vi hele tiden justere og udvikle på indsatsen og videreudvikle vores antagelser om børnenes læring. Vi bliver gennem delevalueringer hele tiden klogere på om vi er på rette spor eller om vi skal justere på vores praksis.

Når evalueringen er en indbygget del af læreprocessen i den daglige indsats, betyder det, at arbejdet med den pædagogiske læreplan bliver tydeligere i dagligdagen. Vi fastholder på den måde en systematisk udvikling af læreplanens fokusområder gennem hele perioden.

Indsatsområder, som vi i Birkely vil have ekstra fokus på

Vi har udarbejdet situationsanalysen, hvor vi tager udgangspunkt i SMTTE- modellen som indeholder en læringsantagelse med mål, tegn og evaluering.
I efteråret 2022 samt foråret 2023 vil vi have fokus på vores mål for brugen af alle rum i Birkely til pædagogiske aktiviteter.
Vi er opnormeret med en ekstra stue og dermed også nye medarbejdere. Vi er derfor ekstra opmærksomme på at inddrage og videndele vores mål og evalueringskultur til de nye medarbejdere.
Vi er begyndt at cykle med vores mellemgruppen en gang ugentligt. Vi skal have købt ladcykler så vi får større mulighed for at komme længere ud i nærmiljøet. I sommerhalvåret cykler i også fast med den kommende storgruppe under kampagnen, Vi kan cykle.
Pr. 01.02.2023 får vi frokostordning. Dette er derfor et nyt fokusområde for os, hvor vi skal udarbejde nye rutiner for børn og voksne.
Vi orienterer altid forældrene om div. aktiviteter, temaer m.m. enten i direkte dialog eller via AULA.

5. Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan

Evaluering har ét vigtigt princip: Det er til for at lære af, så vi bliver klogere på kerneopgaven i vores daginstitution. Vi arbejder med evaluering ud fra vores situationsanalyse og antagelse.

Planlægning

På vores årlige personale lørdag i august, udvælger vi et særligt indsatsområde for det kommende skoleår.
Efterfølgende udfærdiger Leder og koordinerende pædagog den endelige overordnet situationsanalyse og antagelses.

En situationsanalyse består af, en beskrivelse, begrundelse, ønsker, læringsantalelser/mål, succeskriterium, tiltag/metode, tegn på læring samt evaluering.

Dette bliver præsenteret på kommende personalemøde hvor stuerne efterfølgende udformer deres særlige fokus og organisering.
En læringsantagelse er et fagligt pædagogisk fokus, der beskriver, at når vi gør sådan og sådan, så lærer børnene dette. Når læringsantagelserne er beskrevet, anvender vi evalueringen til at afprøve antagelserne, dvs. holder de? Er vores pædagogiske begrundelser for at arbejde på en bestemt måde, med til at skabe læring? Virker vores arbejde på den måde, som vi tror, det gør? Det spændende er både at få bekræftet en læringsantagelse, men også det modsatte, fordi al den viden, vi får, er med til at videreudvikle praksis i den rigtige retning.

Vi ser på, hvordan det, vi ønsker at opnå, kommer til udtryk. Mål peger på, hvad vi gerne vil opnå. Målene skal være så konkrete og relevante, at de kan evalueres og iagttages, dvs. målene kan dokumenteres gennem tegn i den daglige praksis. Vi fastlægger i fællesskab, hvordan vi vil dokumentere tegnene på målopfyldelse, og dokumentationen udføres af personalet i aftalte perioder. Vi samler løbende op i delevalueringer på stuemøder. Her får vi opdelt det pædagogiske arbejde i aktiviteter og mål, så vi fastholder fokus på, hvorfor vi gennemfører de pædagogiske aktiviteter, som vi gør, og hvilken læring vi forventer.

Dokumentation

Vi opsamler løbende dokumentationen, som vi har indsamlet i perioden. Dokumentationen kan være observationer, video dokumentation og videndeling fra div. møder. Vi vurderer, om – og hvordan - vi har nået vores mål med de pædagogiske aktiviteter. Vi konkretiserer, hvad vi har lært om vores praksis, og hvilken ny viden, vi har fået om vores pædagogiske arbejde og det pædagogiske læringsmiljø. På baggrund af dette kan vi justere i aktiviteter og antagelser og beslutte, hvad de næste skridt skal være.

I Birkely er det overordnet indsatsområder i efteråret 2022- maj 2023, at have fokus på hvordan vi inddrager de fysiske rammer i hele huset til pædagogiske aktiviteter.

Vi ønsker at skabe rum til kreative aktiviteter, fordybelse og ro som skaber gode relationer mellem børnene. Hvor børn og voksne i små grupper kan få den gode kommunikation og arbejde med aktiviteter i rummet uden afbrydelser. Vi har bla. to gode fællesrum, en stor personalestue, et sprog/møde rum samt et trænings-/soverum til rådighed.